| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det blev igen for alvor en transportdag. Jeg gik til bageren efter morgenbrød. Det så vældig lækkert ud, men da jeg fik det i hånden, var jeg ikke i tvivl om, at det var en værre gang futbrød. Den kvindelige ekspedient i bager-forretningen virkede overbærende over mit sprog - en blanding af dansk og italiensk. Jeg forsøgte at lære et par franske gloser. Jeg forstod dog så meget, at hun spurgte, om jeg var fra Tyskland og hun fandt også ud af, at jeg var fra Danmark…
Efter morgenkaffen gik vi en lille tur i nabolaget, før vi satte snuden mod motorvejen og videre rundt om Genéve, så vi undgik de Schweiziske motorveje. Det gik derudaf på den franske motorvej. Vi undrede os over, at vi skulle stoppe ved et betalingsanlæg for hver 25 km. og betale 3,20 euro pr. gang. Men 3. gang skulle vi trække en billet og derefter kunne vi bare køre løs på motorvejen. Regningen ville komme, når vi forlod motorvejen…
Vejret startede flot og solrigt i Cluses, men ret hurtigt rendte vi ind i gråvejr og længere oppe nogle regnbyger. Jeg ved ikke, om det var medvirkende til, at Marie mest havde lyst til at fortsætte nordpå. Vi havde talt om at køre til både Macón og Dijon, men det blev opgivet. Jeg læste højt for Marie af vores kriminalhistorie, så turen op gennem Frankrig blev forholdsvis til at holde ud. Vi talte endda om, at Frankrig set fra motorvejen ikke består af ret mange byer :)
Efter en lang dag på motorvejen, nåede vi til et betalingsanlæg ved Reims. Prisen for en dag på motorvejen var næsten 80 euro. Det var måske dyrt, men vi havde dog kørt omkring 550 km.
Vi nærmede os aften og jagten på en overnatningsplads var allerede gået ind før Reims. Jeg fandt en lille og stille plads, ikke så langt fra motorvejen mod nord. Vi kørte til Launois-sur-Vence, hvor der var 5 camperpladser.
Her nød vi, at solen atter viste sig efter en hel dag i gårvejr. Men varmen var slet ikke så intens, som i Italien. Fuck, så var det slut med korte bukser!
Aftensmaden bestod af vores eneste flaske rødvin, en Siciliensk af slagsen. Jeg foreslog, at vi rullede gardinerne ned, for hvis franskmændene så, at vi sad i vinland og drak italiensk rødvin, så ville de sikkert lynche os.
Efter aftensmaden måtte vi lige have et par kapitler mere i bogen, indtil det blev så mørkt, at det var svært at skelne bogstaverne. En kop kaffe og vi var klar til at gå i seng.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |